Gravid i uge 4
Længde: 0.1 cmVægt: 0 g
Barnets udvikling
Nu har ægget sat sig fast i slimhinden.
Grunden til det kommende barn (mig!) er nu lagt og en intensiv celledeling er i gang. Man kan faktisk se konturerne af den grundlæggende struktur, som senere skal blive mit fordøjelsessystem, mine blodkar og lunger. Moderkagen er ved at dannes, men indtil videre kommer al næring via den såkaldte blommesæk.
Trods den intensive aktivitet i livmoderen, så kan min mor formodentlig endnu ikke mærke graviditeten. Men nu er jeeg undervejs!
Mors udvikling
Det eneste, som indtil videre, giver dig en fornemmelse af at være gravid er, at din menstruation glimrer med sit fravær.
Det eneste, du måske oplever, kan være lidt murrende menstruationssmerter eller spændinger i brysterne. Symptomer, som også kunne skyldes en igangværende menstruation. Men når den udebliver, vil du indse, at noget har ændret sig…
Nu dannes moderkagen, et nyt organ, inde i dig. Moderkagen danner hormonet hCG, som skal forhindre fosteret i at blive udstødt. Hormonforandringerne kan både måles i blodet og urinen. Det er mest almindelilgt og lettest at måle hCG i urinen, hvilket man gør med specielle sticks - en graviditetstest.
Graviditetstesten er positiv (Tillykke!), og nu bobler der garanteret mange følelser frem - overraskelse, forventning, uro, angst, håb og lykke. Straks, når du ved, at du er gravid, skal du ringe til jordemoderen, lægen eller den klinik, du tilhører!
Medforælder
På nuværende tidspunkt, har I måske fået foretaget en test og ved, at I er gravide...
Måske ved I det endnu ikke. Måske fungerede det ikke, selv om I længe har gjort forsøget. Lige meget, hvad der sker, så glem ikke at tale med hinanden. Rigtig meget!
Det er nu, I skal finde ud af, hvordan I kommer videre. Skal I fortælle om det? Hvad I end vælger at gøre, så husk, at der ikke er noget, som er rigtigt eller forkert. Det er jer, der bestemmer!
Hundredvis relaterede artikler, podcasts og mere venter dig i Preggers appen.
Download Preggers i dag