Gravid i uge 6
Længde: 0.4 cmVægt: 0.2 g
Barnets udvikling
Min hjerne er ved at udvikles og hjertet, som indtil videre ikke er større end et valmuefrø, er begyndt at slå.
Bug- og brysthule, rygrad og fordøjelsessystem dannes og mine små ben- og arme begynder også at vokse frem. Min kæbe begynder at dannes og man kan skimte små anlæg af tænder. Mod slutningen af denne uge er mit kredsløb begyndt at fungere og I kan formodentlig skelne øjne, næse og mund - hvis I altså kunne se mig. Fosterhinderne er dannet, men indtil videre er der næsten intet fostervand. Navlestrengen er ved at tage form, men den er stadig meget kort, så den skal forstærkes lidt mere for at kunne klare alle former for slag og træk fra mig senere i graviditeten.
Jeg får stadig næring fra blommesækken, det er ikke før omkring uge 9-10, at moderkagen begynder at overtage tilførslen af næring. Hvis mor er kommet til at spise eller drikke noget, som ikke er anbefalelsesværdigt under en graviditet, er det ikke det helt store problem, for jeg får stadig min næring fra blommesækken - til omkring uge 9-10. Fra det tidspunkt, hvor mor fandt ud af at hun er gravid, er det en god idé, at hun følger anbefalingerne for mad og drikke under en graviditet.
Mors udvikling
Måske begynder du nu at kunne mærke graviditetssymptomer. Kvalme og opkastning er vanligvis mest til besvær.
Hvis du ofte kaster op og er bange for om barnet ikke får tilstrækkelig med næring, så tag det roligt. Babyen tager ikke skade af dine opkast. Babyen tager næring fra lagrene i din krop og får således alt det han/hun har brug for. Kvalmen skyldes hormonniveauernes forandring i din krop. Stress, sult og træthed kan forværre symptomerne, så lyt til kroppen, hvil, spis lidt og ofte. Kold mad, som ikke lugter af så meget, kan være lettere at få ned, når man har det skidt. Hvis kvalmen bliver alt for besværlig og svær at håndtere, findes der både receptfrie og receptbelagte lægemidler, som kan lindre det. Men tal altid med en læge eller en jordemoder, inden du gør brug af disse midler.
Andre almindelige graviditetssymptomer er brystspændinger, hovedpine og træthed. Du kan også føle en murren i nederste del af maven, en smerte som nogle gang trækker ud mod lysken. Det er fordi livmoderen vokser og det er helt normalt, men det kan føles lidt ubehageligt. Hvis du oplever, at du hele tiden skal tisse, er det fordi HCG-niveauet øges i blodet. Nyrerne arbejder mere hårdt med at behandle og udrense affaldsprodukter og den voksende livmoder trykker på urinblæren, hvilket bidrager til en konstant følelse af at være tissetrængende. Men det betyder ingenting, det går over lidt længere fremme i graviditeten.
Medforælder
Synes din partner, at den mad du laver lugter grimt? - og at du måske også lugter?
Vi ved, at det nok er en ringe trøst at sige, at "det er helt normalt" Men… det er helt normalt! Det er en god idé, at prøve at finde ud af, hvad der ikke lugter grimt, og snige sig ud af sengen om morgenen og forberede en lille morgenmad på sengen. Utilpasheden plejer at være allerværst netop da, og hvis der ankommer en bakke med noget lækkert (som ikke lugter grimt!), kan det hjælpe med at mildne utilpasheden. Det mest almindelige er, at din partner oplever disse negative sider frem til graviditetsuge 12. Derefter vender det. Og alt begynder måske at lugte godt igen!
Hundredvis relaterede artikler, podcasts og mere venter dig i Preggers appen.
Download Preggers i dag