Gravid i uge 9

Medical Illustrations: ©medical-artist.com
Gravid i uge 9

Længde: 1.9 cmVægt: 2 g

Barnets udvikling

Mine øjne har fået øjenlåg, ørerne er på plads og min lille næse bliver mere og mere tydelig.

Fingrene er vokset frem og snart er svømmehuden mellem dem væk. I denne uge udvikles mellemgulvet, en meget vigtig muskel, som vil gøre det lettere for mig at trække vejret senere hen. Leveren, milten og galden begynder at tage form og hjertet er færdigudviklet.

AnnonceAimn

De indre kønsorganer - altså, æggestokke eller testikler - er på plads, men de ydre kønsorganer ser stadig ens ud. Jeg får stadig en del næring fra den såkaldte blommesæk, men moderkagen er så små ved at tage over. Blommesækken trækker sig tilbage i sig selv, når der ikke længere er brug for den.

Moderkagen kommer til at fungere som såvel lunge, tarm, lever og nyrer i forsterperioden. Den fungerer med andre ord som et ekstra organ for mig lige nu, på grund af, at disse organer ikke er færdigudviklede.

Medical Illustrations: ©medical-artist.com
Gravid i uge 9

Mors udvikling

Din livmoder er nu dobbelt så stor i forhold til, hvad den plejer at være og bukserne begynder måske at stramme om taljen...

Omkring dine brystvorter kan der være dukket små ophøjede knuder op, de kaldes "Montgomery'ske kirtler". Disse kirtler har en vigtig funktion ved den kommende amning. De producerer et olieagtigt sekret, som skal smøre brystvorterne og huden omkring dem. Sekretet indeholder også antibakterielle stoffer, som modvirker tilvækst af bakterier. Din hud kan forandres og akne er meget almindelig. Også slimhinderne påvirkes af graviditeten og måske er dit tandkød blevet ømt og har en tendens til at bløde. Besvær med tilstoppet næse og næseblod er også almindeligt. Men ikke farligt!

Medforælder

Føler du dig lidt udenfor? Måske oplever du, at alting kun handler om din gravide partner og det kommende barn?

Sådan er det simpelthen, og at din partners humør svinger noget (det skyldes hormonerne) kan være føles besværligt. Men du er mere værdifuld, end du selv går og tror netop nu. Også selv om du føler, at du ikke værdsættes. Nu skal du blot holde ud, holde hovedet højt og vide, at alle de besværlige uger snart er ovre - der er lys for enden af tunnellen.

Telefon

Hundredvis relaterede artikler, podcasts og mere venter dig i Preggers appen.

Download Preggers i dag

10k anmeldelser