Bedste tips til at undgå opkast – spis småt og smart
Lækkersult og kvalme går for de fleste hånd i hånd under graviditeten. Prøv dig frem og find dine bedste snacks - for at småspise nyttigt.
Læsetid: 2 min.
Godkendt af Jenny Jansson
Autoriseret jordemoder
Maven har godt af at arbejde. Mange oplever at kvalmen dæmpes, hvis man spiser noget tørt, tvebakker eller skorper plejer at fungere. En god måde at komme gennem dagen på er, at starte dagen med en tvebak/skorpe og derefter gumle en i sig med jævne mellemrum. Kiks er også godt, skift gerne mellem sødt og salt.
En del synes, at stærkt krydret mad fungerer fint, mens andre får halsbrand, find ud af, hvad der fungerer bedst for dig. Mange gravide kvinder synes også, at citrusfrugter hjælper mod kvalme, der opstår ofte en trang, mens andre foretrækker grønne æbler og anden syrlig eller sursød mad. Det siges, at gulerod både kan modvirke brækfornemmelser og sure opstød, fordi maven får noget solidt at arbejde med. Alt dette - kiks, tvebakker, gulerødder og æblestykker, er nyttige klassikere, som du kan have i håndtasken. Mandler kan man også let have med sig, en både praktisk og god snack. De indeholder også nyttig fedt og kan hurtigt stille trangen efter mad og afhjælpe lækkersulten. Det kan også nødder, der er rige på B6-vitaminer. De plejer desuden at have en god effekt mod kvalme.
Pebermynte, både smag og duft, er et andet kendt kneb at ty til, når magen gør oprør. Tag pebermyntetabletter, tyggegummi med pebermyntesmag eller fugt et lommetørklæde med nogle dråber æterisk olie med pebermynte med dig. Saltsyreproduktionen nedsættes af pebermynte, hvilket virker beroligende på både mave og tarme.
Godkendt af Jenny Jansson
Autoriseret jordemoder
Hundredvis relaterede artikler, podcasts og mere venter dig i Preggers appen.
Download Preggers i dag